Anerkendende og værdsættende pædagogik

Anerkendende pædagogik er ikke en ny pædagogisk retning eller metode, men det er en pædagogik vi forsøger at leve efter på QAAMASOQ.

Det handler om relationer, hvordan vi opfatter hinanden og behandler hinanden. I relationen mellem personale og beboer handler det om at møde beboeren netop der, hvor vedkommende er. Beboeren er et unikt menneske, som har sine egne ressourcer og potentialer. Disse kan være med til at fremme en positiv udvikling, hvis de bliver udnyttet hensigtsmæssigt. Alle har behov for anerkendelse for at kunne føle selvværd og dermed opnå en højere livskvalitet.

Vi sætter fokus på det positive, det der lykkes og gør mere af det, hvilket giver energi og kreativitet. Vi har således erfaret, at vi ved at tale i ressourcesprog - om det, der virker og om det vi ønsker os, er med til at tilføre mere energi ind i hverdagen.

Konkret starter vi eksempelvis hvert personalemøde med at fortælle en historie, om en god oplevelse, vi har haft med en kollega eller et barn. Vi udforsker ved fælles hjælp historien og finder ud af, hvad der gjorde denne oplevelse særlig god. Formålet er at øge fokus på succeserne - de ting, der virker og drage læring af dem. Fokus kan eksempelvis være samarbejdet med forældrene eller det pædagogiske arbejde med børnene.

Personalet skriver i dagbogsnotaterne det, der har været godt - successerne - i arbejdet med børnene. At fokusere på og nedskrive de positive oplevelser, er med til at styrke barnets selvværdfølelse.

På QAAMASOQ anerkender vi, at der er svære ting og problemstillinger, som ikke bare kan/skal negligeres og “snakkes væk”, men vi er blevet bedre til at arbejde værdsættende med problemerne - at finde de små succeser og konstruktive muligheder. I stedet for: “hun/han gjorde også sådan” siger vi: “hvad kunne vi i stedet ønske os?”